Bakkenellike Diánthus

Bakkenellike Diánthus (Caryophyllaceae)

Højde:  20 cm.

Flerårige stauder med modsatte, voksdækkede smalle blade. Blomsterne sidder på bladbærende stængler, og mange af dem dufter kraftigt. De grønne til rødlige bægerblade er rørformet sammenvoksede. Kronbladene er almindeligvis indskårne eller opslidsede. Ofte med en svagere udviklet bikrone. Findes i utallige farver. Blomstrer juli-oktober. Frugterne er stilkede kapsler med mange frø. Dyrkes som havestaude. Bakke-nellike, kost-nellike og strand-nellike findes vildtvoksende i DK.

Nutidig anvendelse: Kronbladene kan bruges som krydderi i en snaps.

Anvendelse som lægeplante: Nelliken er blevet brugt mod pest og afkog som feberstillende middel. Udtræk af blomsterne er blevet anvendt mod fordøjelsesbesvær og som hostestillende og styrkende middel.
Man troede førhen at de kandiserede blomster gav overnaturlige kræfter. Lagde man nelliker i sygeværelset vil den syge hurtigt blive rask.