Jernurt

Jernurt (Verbena officinalis)

Højde:  80cm.

Sommerblomsten, kæmpe jernurt, får en masse små duftende lysviolette blomster. Den blomstrer i juli -september måned. Planten er velegnet til krukker og er samtidig en god sommerfugleplante på grund af dens høje nektarværdi.  Jernurt er en hårdfør plante med blå lilla blomster. Bladene er grønne og hårede. Planten formeres ved deling af ældre planter eller fra frø. Den trives i næsten al slags jord og sår villigt sig selv.

Nutidig anvendelse: Bruges stadig som te plante og er især populær i Frankrig. De unge blade kan bruges i salat m.m., men med omtanke pga. den temmelig bitre eftersmag. I de rette (små) mængder kan lidt bitterhed dog være velkommen.
Til gengæld er der mange der værdsætter den som the. Især dem der er trætte af urtete, der smager af mynte eller lakrids m.m. Man kan bruge friske eller tørrede blade. Den bør ikke trække ret lang tid, da den så let bliver for bitter.

Anvendelse som lægeplante: Betændte øjne kunne før i tiden nyde godt af udtræk af denne plante, og kvinder, som skulle amme, kunne stimulere mælkeproduktionen ved at drikke te af denne plante.
Den skulle have utallige medicinske egenskaber og være velegnet mod hovedpine, depression, søvnløshed, gulsot, mavekramper, feber, forsinket menstruation og til rensning af sår mm.
Den var en af datidens mest magiske urter, som holdt fanden for døren.