Læge Alant

Læge Alant (Inula Helenium)

Højde: 2 m.

Læge Alant har fundet vej herop fra det sydlige Europa, hvor dens medicinske egenskaber fandt anvendelse i klosterets apotek. Det er en staude, der vokser til flere meters højde i løbet af sommeren, hvor de underste blade kan blive omkring en halv meter lange. Sent på sommeren blomstrer den med gule kurveblomster.
Den findes under tiden forvildet i naturen. Den bringer ’pisset i kog’: Nu til dags betyder udtrykket om ’kogende pis’, at noget gør en vred eller opfarende, men i sammenhæng med Læge Alant hentyder udtrykket mere til den heftige tissetrang, der var resultatet af at indtage et udtræk af roden. I dag ville vi sige ’vanddrivende’.
Duften fra planten mentes at modvirke sygdomme, der skyldtes ond vilje, altså trolddom.
Planten menes også at have indflydelse på kønsdriften, som den henholdsvis kan stimulere og dæmpe.
En gammel romer, vi kender som ’Plinius den ældre’ påstår, at planten bevarer hudens spændstighed i ansigt og på kroppen. En påstand, der vidner om, at drømmen om at stoppe kroppens aldring, ikke er helt ny.

 

Nutidig anvendelse: Pulver af roden kan købes i visse urtehandler, hvor den sælges som smagsgiver til snapseentusiaster. Kommercielt bruges roden som tilsætning til visse hostemediciner og findes i nogle typer morgenbitter.

 

Anvendelse som lægeplante: Denne plante var eftertragtet mod giftige dyrs bid, og som salve blev roden smurt på gigtplagede lemmer.
Navnlig roden har medicinsk betydning. Udtræk i vand eller vin brugtes slimløsende mod hoste, bronkitis, hvor den vanddrivende virkning hjælper til med at rense op i lunger og bronkier. Det virksomme stof findes i roden. Det hedder ’Helenin’ og er et kraftigt antiseptisk alkaloid, der har en virkning på uren hud.