MYNTE

Højde: 80 cm.

Flerårig plante med brunlige, hårede stængler og lancetformede, savtakkede blade og 4-delt krone med lilla blomster. Planten, som har en stærk aromatisk duft, blomstrer i juni-august.

Der findes talrige myntearter, som har været kendt og benyttet gennem årtusinder både som krydderurt og som lægeplante. Mynten kendes allerede i den græske mytologi, og man har fundet mynte indlagt i mumierne i kongegravene i Egypten. Mynten blev spredt over hele Europa under Karl d. Store (hersker over det frankiske rige 768-814), idet den stod opført på listen over de planter, der skulle vokse ved hans byer og borge. Er formentlig indført i Danmark af munkene o. 1200.

Mynte er blevet brugt af både jøder, grækere og romere længe før vor tidsregning. Især romerne yndede mynten som krydderi.

Nutidig anvendelse: I dag anvendes grøn mynte især til te, Mojito og som krydderi og gelé.
Myntete virker mod fordøjelsesbesvær, hovedpine og dårligt kredsløb. Mentolet i planten virker bakteriedræbende, kølende og bedøvende.
I industrien er den meget brugt specielt til tandpasta, da mentolet i planten virker bakteriedræbende, kølende og bedøvende.

Anvendelse som lægeplante: Saften blandet med honning afhjælper øresmerter. Planten kan drukket som suppe, fremskynde fødsler.
Også velegnet mod fordøjelsesbesvær, hovedpine og dårligt kredsløb.
Den græske læge Hippokrates (ca. 460-370 f.Kr.) siger, at mynte virker varmende og urindrivende.
Henrik Harpestreng (død 1244) skriver bl.a., at grøn mynte i maden fremmer fordøjelsen og forhindrer opkastning. Syge testikler bades med vandafkog, og på mælkespændte bryster lægges den knuste urt.