Permotter pære

Permotter pæren er aldrig beskrevet pomologisk, derfor er der ingen tegning af pæren. Det, vi kan fortælle om den, er udelukkende tilegnet gennem samtale med Mads Mikkel Tørsleff, der er museumsinspektøren for Oldemors Toft i Bov og via snak med lokale Sønderjyder, der kender pæren fra deres barndom.

Vi ved ikke, hvor pæren kommer fra – men pære dansk, det er den nok ikke. Navnet Permotter tyder på, at man med navnet hentyder til smagen af bergamotte, som passer godt til Permotters krydrede smag i syltet tilstand. Måske er navnet opstået, fordi den almene landlige befolkning ikke har kendt til bergamotte. Måske har navnet i tidens løb forandret sig fra Bergamotte-pære eller pære-bergamotte til Permotte. (Hanne Loges egen teori)

Frugten

Permotter pæren er en udpræget syltepære med et meget karakteristisk frugtkød og smag. Den modner sent og kan lagres længe. Den er meget fast i kødet, så ved høsttid er den ikke særlig god at spise, den er hård og virker uspiselig. Men når pæren er syltet, får frugtkødet en glasagtigt flot mørk rød farve og en helt fantastisk aromatisk krydret og smag. Pæren har tidligere været udbredt i Syddanmark og Nordtyskland. Måske helt ned til Sydtyskland. Efterhånden som det blev mere og mere sjældent, at man selv syltede sine pærer, blev Permotter tilovers. Derfor er træet blevet fældet i de fleste haver og er nu tæt på udryddet. Der står ganske få store træer spredt ud i Sønderjylland. Ét af dem er at se i Augustenborg slotspark. Det er ét af de få, der er tilbage i Danmark. Placeringen i Augustenborg slotspark tyder på, at pæren har været anerkendt og skattet af finere folk på egnen. Det har altså ikke kun været en bondepære, men også fin nok til adelens køkkener.

 

Træet i haven

Vi har valgt at plante Permotter pæren, i vores have her i Søgård, pga. dens særprægede egenskaber og udseende. Dens fantastiske smag, flotte farve og særlige konsistens, når den bliver syltet rigtigt. Vi ønsker at være med til at bevare en så fantastisk pære, der før i tiden har været helt almindelig på vores egn. De få træer der har overlevet, findes omkring os i landskabet mellem Søgård og Augustenborg. Så selvom den sandsynligvis er indvandret, kan vi sige om den, at den i flere hundrede år har været én af vores egne.

Når træet i haven engang er blevet stort og bærer frugt, er alle velkommen til at plukke og sylte. For at det bliver gjort rigtigt, skriver jeg her en opskrift, vi har fået af Hans Peter fra Blans. Nøjagtig som hans mor gjorde det. Hans Peter er 78 år, så det er en gammel opskrift.

 

Mors opskrift på syltede Røde pærer

Det skal du bruge

1 gryde

1 kop eddike

1 kop vand

500g sukker

1500g pærer

Pærerne halveres og skrælles. Kernehuset skal blive i

De halve pærer lægges i gryden og koges i opløst lage af eddike, vand og sukker.

Pærerne skal koge i ca. 3 timer ved meget svag varme. Det er vigtigt at de kun akkurat lige simrekoger.

Du kan se at pærerne er færdige, når de har fået en flot mørk vinrød farve. Og konsistensen er glasagtig.

Herefter fyldes pærerne i rene glas og lukkes tæt. De kan nu holde sig i flere måneder. Bedst hvis de opbevares køligt.

Spises til ost eller som tilbehør til oksekød eller julemad

Kilder:

Folderen: Oldemors Abilgård, et infohæfte om Regionale frugtsorter fra Sønderjylland og Sydslesvig. Udgivet af oldemors Toft; februar 2020

Hans Peter Petersen fra Blans