Ramsløg

Ramsløg (Allium ursinum)

Højde: 40 cm.

Ramsløg er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglen er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede blade. Bladene er smalt elliptiske. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.
Der er set aftryk af blade så tidligt som i stenalderen ved BarkærDjursland, en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalder.

Nutidig anvendelse:  Bladene kan anvendes som krydderi ligesom hvidløg, kinaløg eller forårsløg og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta.
Ramsløg kan også bruges som konserveringsmiddel idet den har en meget stærk antibakteriel effekt.

Anvendelse som lægeplante: Forskerne på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitets afdeling i ÅrslevFyn har påvist stor hæmmende effekt overfor salmonella og listeria.
Alle dele af planten har en kraftigt lugt, der minder om hvidløg. Da ramsløg, ligesom hvidløg, indeholder stofferne alliin og allicin, virker ramsløg antibiotisk og styrker immunforsvaret.