Romersk Kamille (Chamaemelum nobile Ligulosum)

Højde: 30 cm.

Romersk kamille har været i brug i traditionel medicin siden middelalderen.  Den europæiske dyrkning af planten startede i England i det 16. århundrede. Planten blev første gang nedskrevet i “Würtenbergs pharmacopoeia” som et smertestillende og fordøjelsesmiddel. [9] Joachim Camerarius var den første til at opdage og navngive chamaemelum nobile i 1598 i Rom.

Vellugtende Kamille indeholder æteriske olier, som anvendes i kosmetikindustrien til bl.a. hårshampoo og tandpasta.  I shampoo giver det kraftigt hår med en smuk glans. Brugt i cremer hæmmer det bumser og virker beroligende på kløe og eksem.
Olien anvendes også som smagsstof i fødevarer som f.eks. is og konfekt.
Romersk Kamille har en mildere og mere aromatisk duft og smag end den “Vellugtende Kamille”, som ofte bruges som kamillete. Virkningen af de forskellige typer Kamille er dog ret ens. Kamille virker beroligende og desinficerende. Kamillete har en positiv virkning på kvalme, dårlig fordøjelse og appetitløshed. Den er desuden krampeløsende og mildt smertestillende. Den kan lindre kolik, mavekneb og andre krampesmerter. Den hjælper til at normalisere fordøjelsen ved at stimulere sekretionen af mavesaft og afslappe tarmmuskulaturen.

Nutidig anvendelse: Traditionelt drikkes te af blomsterkurvene mod oppustethed, kramper og betændelsestilstande i mave-tarmkanalen. Derudover anvendes udtræk af blomsterne udvortes mod betændelsestilstande eller bakteriesygdomme i hud og slimhinder og som mundskyllemiddel ved tandkødsbetændelse.
Kamillete kan bruges til behandling af røde barnenumser og øjenbetændelse hos småbørn. Desuden er kamillete med honning et mildt smagende og virksomt middel mod forkølelse, ondt i halsen og hoste.
Den virker bl.a. vanddrivende og fremmer menstruation.
Tørrede blomster til kamillete.
Egnet til plantefarvning. Giver gule nuancer.
Friske blomster anvendes som smagsgiver i snaps.

Anvendelse som lægeplante: Vellugtende Kamille har været kendt for sine lægende egenskaber siden oldtiden. De friske eller tørrede blomsterkurve har betændelseshæmmende, krampeløsnende og sårhelende virkning, hvilket også er videnskabeligt bevist.
Uddriver blæresten hjælper mod mavepine, tandpine, mod orm, forkølelse, hovedpine, kolik, diarre, er nervestyrkende, beroligende, krampestillende, sveddrivende, mod betændte sår og bylder, øjenbetændelse, allergi, eksem, herpes, bakterie- virus og svampehæmmende.
Man kan næsten blive ved. Nogle af de gamle urtekyndige mente at den hjalp mod alle sygdomme.

Følgende afsnit er taget fra lægemiddelkataloget:
Til indvortes brug: Betændelsestilstande i ventrikel, tyndtarm og tyktarm, oppustethed, spasmer i fordøjelseskanalen, milde former for søvnbesvær. Til udvortes brug: hud og slimhindelidelser, betændelse i næse, svælg og bronkier (inhalation) i mund og tandkød (skylning), hudirritationer (omslag, bad, salve), irritation i endetarmsåbning eller ydre kønsorganer (bad).

Anvendelse i naturen: Det er en af de biodynamiske præparatplanter. Den kan bruges som gødningstilskud og til at fremme omsætningen i kompost. Den hjælper syge planter i dens nærhed og hæmmer jordboende nematoder i lighed med tagetes. Den forbedrer jordstrukturen på grund af dens særlige forhold til bl.a. kalk. En plante pr. 100 kornaks forbedrer høsten.