OREGANO

OREGANO (Origanum vulgare):

Højde: 50 cm.

Oregano er en vild form for Merian og hedder derfor i sin grundform, Origanum vulgare, som stadig findes vildtvoksende i Danmark. Det er en steppeurt fra Central og Sydeuropa. Antikkens romere og grækere anså planten for at være et symbol på lykke, hvorfor man forærede nygifte par kranse af frisk Merian til at bære på hovedet. Medicus et Canonicus Roschildensis, også kendt som middelalderlægen Henrik Harpestreng anbefalede i 1200-tallet, at man kogte vild merian med vin og drak det om morgenen mod al slags smerte og pine. I 1600-tallet fandt den tyske læge og botaniker, at den kunne fordrive møl og myrer, men den mest kendte brug var, at man brugte det i øl brygning, for at gøre øllet mere berusende. Deraf kommer dets tilnavn, spansk humle. Blomsterne er lyserøde eller hvide og sidder i små stande. Hele planten bærer kirtler med duftende, æteriske olier. Blomsternes nektar søges ivrigt af bier, humlebier og sommerfugle.

Nutidig anvendelse: Oregano bruges som krydderurt eller lægeplante. Der er en sammensat æterisk olie i oregano, der giver en antimikrobiel aktivitet mod infektion i luftveje, hals og fordøjelsen mm. og har antioxidanteffekt. En te brygget på bladene af kan afhjælpe hovedpine, søvnløshed, hoste, og menstruationssmerter.

Anvendelse som lægeplante: Oregano har en imponerende historie som medicinsk plante. Hippokrates brugte urten til behandling af maveonde, luftvejsproblemer og antiseptisk brug. Oregano er stadig den urt man bruger ved halsbetændelse i Grækenland, i Østrig bruges den mod luftvejsproblemer og når nervesystemet driller. Et polsk forskerhold har fundet, at planten kan tilføje immunsystemet superkræfter og sammenlignes den med 50 andre urter kommen den klart på førstepladsen.